5 Fordele ved Kunstterapi



  • Udtrykke følelser der er svære at sætte ord på:

Det kan nogle gange være vanskeligt at sætte ord på følelser. Følelser er en kropslig oplevelse mere end de er en logisk oplevelse. Det kan derfor være behjælpeligt at bruge kroppen til at beskrive de svære følelser. I kunststerapi benyttes kroppen (hovedsageligt hånden) til at tegne/male/modeller (men også nogle gange til at danse eller udøve teater). Derudover kan de virke mindre skræmmende at tegne eller male et billed af f.eks. hvordan det føles at være deprimeret, end at snakke om det. Hvis det bliver for svært at se på billedet, kan det altid males om eller smides ud.

  • Kunstterapi kan hjælpe dig med at forestille en bedre fremtid:

Ifølge Girija Kaimal, professor og forsker i kunsterapi, kan vores hjerner, ud fra en række informationer, forudsige hvad vi vil gøre i fremtiden og hvordan vi bedst muligt kan overleve.

Når vi skaber kunst, træffer vi en række beslutninger. Beslutninger om hvilke farver vi skal bruge, hvilke materialer og hvad vi vil skabe. Igennem processen forsøger vi at fortolke og finde mening med kunstværket. Denne process er den samme som hjernen burger ubevidst når den prøver at forudsige vores fremtid. Her bliver denne process tydeliggjort og kan derfor gøre os bevidste om vores situation og hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for os selv. Som eksempel nævner Kaimal en af hendes klienter der var deprimeret. Klienten valgte at bruge sort maling på et stykke papir. Efter lidt eftertænksom tid, valgte klienten at gøre billedet mindre sort og dystert ved at introducere farverige blomster. Klienten kunne se hvor sort og trist billedet så ud, og kunne ved hjælp af kunst materialerne lave om på billedet, og derved forestille sig en bedre fremtid.

  • Kunstterapi kan aktivere hjernens belønningssystem:

Ifølge et forsknings forsøg, kan hjernen blive påvirket når man skaber kunst. I forsøget blev forsøgs personernes hjerne aktivitet målt imens de skabte kunst. Der kunne registreres en betydelig stigning I blodtilførelse til den del af hjernen, hvor belønningssystemet sidder. Når vi forventer at modtage en belønning bliver vores belønningssystem aktiveret og hjernen frigiver dopamin. Når dopamin bliver frigivet fungere vores lunger og hjerte bedre og vores stress hormoner mindskes.

At skabe kunst kan aktivere dette belønningssystem, ligegyldigt om vi skaber et færdigt produkt eller ej. Faktisk kan fokus på processen være med til at øge følelsen af velvære, da vi på den måde undgår at være selvkritiske og bekymre os om hvorvidt det færdige produkt lever op til vores forventninger.

  • Kunststerapi kan mindske stress:

Kreative aktiviteter, såsom at male, tegne eller modeller kan mindske dit stress niveau. Når du f.eks. tegner eller maler (eller strikker) et gentagende mønster, kan hjernen aktivere en følelse af forudsigelighed, hvilket er godt for et stresset nervesystem der ikke længere behøver at være på vagt over for den næste uforudsigelighed. Dette kan føre til et lavere blodtryk, puls og hjerterytme, der altsammen er med til at vores krop slapper mere af. Når kroppen kan slappe af, er der mere hjerne kapacitet til at tage beslutninger med mere klarhed.

  • Hjælpe dig med at øge fokus:

En af de mest fantastiske oplevelser jeg har når jeg skaber kunst, er følelsen af at være I “flow”. Flow er et begreb der blev opfundet af psykolog Mihály Csíkszentmihályi til at beskrive en tilstand af hyper fokus.

Oplevelsen af “Flow”, er af Csikszentmihályi blevet beskrevet som den optimale tilstand. Når man er i flow, kan man kun fokusere på hvad man gør her og nu. Omverdenen eksistere ikke længere og man mister fornemmelse af tid og sted. Når al ens opmærsomhed er fokuseret på en bestemt handling, bliver denne handling umådeligt mere betydningsfuld, end når vi skal splitte vores opmærsomhed mellem 10 forskellige handlinger. Flow stadiet kan påvirke vores evne til bedre at koncentere os, til at finde glæden i hvad vi laver her og nu og til at glemme bekymringer der hører til fortiden eller fremtiden.

Aktiviteter der involvere vores kroppe, såsom sport, musik, dans, teater og kunst kan skabe denne følelse af flow.

Læs mere om kunstterapi her:

https://solace.com.sg/brain-in-art-making/#:~:text=Art%20Activates%20the%20Reward%20Pathways%20in%20Our%20Brain&text=When%20we%20expect%20to%20receive,as%20our%20stress%20responses%20improve.

https://psycnet.apa.org/record/2017-42778-012

https://www.indigoarttherapy.com.au/blog/art-therapy-and-the-brain/

https://kunstterapi.dk/videncenter/artikler/



Julie Hansen